FORTÆLLINGER FRA FANS
Gennem 100 år har århusianere og mange andre valfartet til Ceres Park for at se AGF spille fodbold. For at bakke vores klub op i tykt og tyndt, gennem sejre og nederlag. For sammen med tusindvis af andre at være sammen om fodbolden og udfylde vores lille rolle i den store AGF-familie. På Ceres Park ser vi ansigter, vi kender og holder af, og vi mødes med nye AGF’ere på tribunerne, mens holdet kæmper for byen på banen. Vi er alle AGF’ere og en del af en stor historie, der fortsat skrives, mens vi er sammen om fodbolden og klubben.
Hvad er din historie med AGF? Hvorfor kommer du på Ceres Park eller kører tværs over landet for at støtte holdet på udebane? Hvad er dit bedste minde? Hvad betyder AGF for dig? Det vil vi gerne høre. Her samler vi nemlig fremover en scrapbog af jeres minder og historier. Vi deler både de gode og triste minder, og sammen ser vi dermed tilbage på en historie, der strækker sig gennem mere end 100 år og over land og by.
– Jeg så min første kamp i 1986 og har siden haft mange forskellige pladser. Nu sidder jeg på C8 og Ceres Park er for mig et sted med følelser. Det er følelsen af Aarhus, af byen og følelsen af AGF og manifesteringen af min kærlighed til AGF. Det er her jeg kommer for at mærke AGF og de 11 spillere på banen. Men også for at mærke byen og Aarhus.
Ceres Park er fyldt med mange gode små øjeblikket for mig og det er summen af dem, der udgør et fodboldstadion. Jeg har haft kæmpeoplevelser på Ceres Park, der for altid er brændt ind i erindringen og under Corona savner jeg virkelig at komme på stadion. Det er et stærkt savn, der ikke kan lindres med fodbold fjernsynet – det er et stort tomrum.
Martin Skøtt
– AGF er min klub. Det er et fastholdepunkt i mit liv og noget at se frem til. Det er fællesskabet og spændingen, og glæden over en sejr, og også sorgerne over nederlag. Der er et stort fællesskab på Ceres Park, hvor man snakker med folk man ikke kender, men jo alligevel har meget tilfælles med.
– Ceres Park bringer mange følelser og minder frem. Der popper mange minder op for mit indre øje. For eksempel pokalfinalen i 1992 med en præmieoverrækkelse med alle fans inde på banen. Man kan fornemme storheden på stadion.
Sune Vestergaard
– Når man kommer gående ned ad Stadion Allé, så er det ligesom at være dreng igen. Jeg er kommet herude som dreng og de følelser kommer jo op igen som voksen. Ceres Park er for mig ikke en bygning – det er en katedral af følelser og det vil det også være, når der kommer et nyt fodboldstadion.
– Det er en følelsesventil, hvor man få lov til at være urimelig og være i sine følelsers vold og lade verden være lidt sort-hvid for en stund. Eller rette hvid og blå.
– Der ligger mange følelser i AGF og i Ceres Park. Det er et stort fællesskab og byen og klubben er vævet ind i hinanden, hvor der er et rum af følelser, der også binder os sammen.
Aage Rais
– Jeg har altid fulgt AGF gennem hele mit liv og Ceres Park er et af de bedste steder i byen, og jeg skal herud.
Vi kommer hver gang – sejre eller nederlag. Det betyder ikke noget. Vi skal støtte klubben i tykt og tyndt.
Hans Dalsgaard
MIT CERES PARK
Mit Ceres Park er en video serie, hvor fans fortæller om deres forhold til hjemmebanen og om, hvordan det er ikke at kunne støtte AGF på Ceres Park under Covid-19 pandemien. Se dem herunder eller find dem på YouTube.