ÅRETS LEGENDER
Siden 2017 har AGF i samarbejde med Hummel udpeget en ÅRETS AGF LEGENDE, der afsløres i forbindelse med den årlige LEGENDE KAMP på Ceres Park. Her samles endvidere alle AGF Legenderne og bl. a. præsenteres på banen inden kampen.
ÅRETS AGF LEGENDE er ikke nødvendigvis én fra Legendekorpset, der kun tæller nulevende Legender.
JOHN STAMPE
2017
AAGE ROU JENSEN
2018
MARTIN JØRGENSEN
2019
TROELS RASMUSSEN
2020
HENRY FROM
2021
STIG TØFTING
2022
LARS LUNDKVIST
2023
SÅDAN BLIVER DU EN LEGENDE
AGF er en klub med stolte traditioner. Gennem mere end 100 år har klubben været med til at præge dansk fodbold. Markante spillere, ledere og personligheder har skabt en enestående historie. For at hylde de aktører, der har været med til at tegne klubben, indstiftede AGF i 2011 et fodboldambassadørkorps, som i 2016 har skiftet navn til AGF Legenderne.
Blandt AGF Legenderne er tidligere AGF-spillere, der står noteret for ca. 100 førsteholdskampe eller flere, og/eller har optrådt på A-landsholdet og/eller har vundet DM (min. 20 kampe i sæsonen) eller landspokalturneringen (deltaget i finalen) med AGF.
AGF Legenderne tæller også tidligere cheftrænere med min. 4 år i cheftrænersædet samt markante ledere omkring førsteholdet med min. 10 år i AGF.
Pt. er 96 AGF’ere i øjeblikket en del af AGF Legenderne. Og med de helt objektive kriterier for medlemskab, så er det jo en klub, der blot bliver større og større.
AGF Legenderne drives af et Legnde-Udvalg bestående af en formand samt tre ‘anførere’. I 2021 er formandshvervet lagt i hænderne på Jens Harmsen, tidligere førsteholdsspiller og cheftræner for det AGF-hold, der vandt Danmarksmesterskabet i 1986. De fire anførere er AGF-ikonerne Troels Rasmussen, Marc Rieper, Martin Jørgensen og Bent Wachmann.
Det er også dette udvalg, der indstiller til AGF’s bestyrelse, hvem der kåres til Årets Legende.
AGF Legenderne samles to gange om året. Den ene gang omkring en hjemmekamp i Ceres Park og den anden til frokost og orientering fra nøglepersoner i AGF.