MARTIN JØRGENSEN

LANDSKAMPREKORD FOR AGF

På DBU’s liste over antal spillede landskampe er der kun 10 spillere, der har rundet 100 kampe i den rød-hvide dragt. Listen toppes af Peter Schmeichel med 129 kampe, mens den tidligere landstræner, Morten Olsen, deler ottendepladsen med Martin Jørgensen med 102 kampe (12 mål) – to kampe færre end Michael Laudrup som nummer syv. Til gengæld er Martin Jørgensen med afstand den AGF’er med flest landskampe i en imponerende lang og flot karriere, der kunne have resulteret i endnu flere kampe i både den hvide AGF-trøje og røde landsholdstrøje, hvis ikke flere langvarige skader var kommet i vejen. Nævnes i den sammenhæng bør også 54 kampe og 13 scoringer for diverse danske U-landshold. Han debuterede på A-landsholdet i 1998 og nåede at blive udtaget til VM-slutrunden i Frankrig samme år, hvor han ikke blot var i startopstillingen i alle kampe, men også scorede sit første landskampmål i den flotte kvartfinale mod Brasilien, der dog gik sejrrigt videre med cifrene 3-2. Herefter deltog han i de tre efterfølgende slutrunder i Holland/Belgien (EM 2000), Japan/Sydkorea (VM 2002) og Portugal (EM 2004). Som medlem af VM-truppen i Sydafrika i 2010 blev han den hidtil første dansker, der har deltaget i tre VM-slutrunder.

Martin Jørgensens lange fodbold-cv fra det første år som senior i AGF i 1993 til den sidste kamp i den hvide trøje i 2014 tæller – foruden den nævnte landsholdskarriere – i alt 526 kampe (75 mål) i AGF (to perioder) og 13 år i de to italienske klubber, Udinese Calcio og ACF Fiorentina i årene 1997-2010. I AGF kulminerede Martin Jørgensens legendestatus, da han i 2019 blev kåret til Årets Legende som den kun tredje efter John Stampe (2017) og Aage Rou Jensen (2018). Det kvitterede den altid sympatiske spiller for med følgende udtalelse:

Peter Rudbæks mælketand

”AGF er jo min klub. Det er her, jeg er vokset op, så jeg er stolt over og glad for, at klubben viser mig denne ære. Jeg har mange gode oplevelser fra mine år som spiller. Især den første periode i 1990’erne, hvor vi var rigtig gode og snublende tæt på at vinde mesterskabet i 1996. Dengang var det hele nyt og spændende modsat, da jeg kom hjem fra Italien i 2010, hvor jeg som den ældste skulle forsøge at dele ud af min erfaring. Det var en anden oplevelse, og jeg var glad for at komme hjem og slutte i AGF.”

Ordene fra dengang vidner om, at Martin Jørgensen altid har betragtet sig som AGF’er, selv om han oprindelig er født i Ryomgård og spillede for Midtdjurs, indtil den århusianske klubs talentspejdere hentede ham som 13-årig til ungdomsafdelingen i Fredensvang, inden han som 18-årig debuterede for divisionsholdet som en af træner Peter Rudbæks såkaldte ’mælketænder.’ Stortalentet indeholdt hele pakken: Teknisk dygtig med et lavt tyngdepunkt (Laudrup-style!), driblestærk, taktisk klog og målfarlighed fra alle positioner på midtbanen, dog mest i venstre side. Efter den såkaldte Bosman-dom i 1995, hvor spillerne frit kunne rejse efter kontraktudløb, var det uundgåeligt, at Martin Jørgensen skulle videre til udlandet – in casu italienske Udinese i 1997.

-Men på trods af konsekvenserne af Bosman-dommen kunne jeg godt have ønsket for AGF, at klubben havde udvist lidt bedre købmandskab og sikret nogle større overgangssummer for både mig og andre spillere som f.eks. Stig Tøfting og Thomas Thorninger m.fl. Det krævede selvfølgelig, at de havde givet os kontraktforlængelse på bedre vilkår, men det tror jeg så også havde været muligt i nogle tilfælde, siger Martin Jørgensen, der var så uheldig at sidde ude med en skade, da AGF vandt pokalfinalen med 2-0 over Brøndby i 1996. Til gengæld scorede han det udlignende mål til 2-2 i den første semifinale mod Herfølge, hvorefter 1-1 i Aarhus på både mål og selvmål af Gunner Lind (!) var med til at sende AGF i finalen. Han var også med til at vinde sølv og bronze i 1996 og 1997.

De varige venskaber

-Det var nogle gode første år i AGF, hvor jeg fik skabt varige venskaber med spillere som Michael Nonbo og Johnny Vilstrup, som jeg stadig hænger ud med indimellem. Jeg fik også stor støtte af rutinerede spillere på holdet som Torben Piechnik og Lars Windfeld i de år, hvor Brøndby var vores evige rivaler på banen. Det var selvfølgelig også sjovt at være medvirkende til oprykningen til superligaen i 2011, men til gengæld knap så sjovt at rykke ned i 2014, siger Martin Jørgensen, der efter fyresedlen til træner Peter Sørensen fik den utaknemmelige opgave at skulle være spillende assistent for nødløsningen Jesper Fredberg.

-For et par år siden troede jeg, at AGF med bronzemedaljerne var på vej til en mere permanent plads i toppen af superligaen, men desværre har denne sæson vist, at det var lidt for optimistisk. For at det kan ske igen, skal der nok tænkes langsigtet med fokus på klubbens udvikling af gode og salgbare spillere i egen ungdomsafdeling. Det har der tidligere været tradition for, og da jeg stoppede i 2014, var der gode resultater i ungdomsafdelingen. Det var jo faktisk også sådan, vi andre kom frem og slog igennem som helt unge i midten af 1990’erne, siger Martin Jørgensen, der i dag arbejder som ekspertkommentator for Viasat og sideløbende også som ejerleder med fodboldrejsebureauet My Way Travel i Risskov.