MARTIN NIELSEN

FORSVARSGENERALEN

Det er næppe helt tilfældigt, at Martin Nielsen i det civile liv i dag fra sin bopæl i København arbejder selvstændigt med firmaet Netsøg, hvor han faciliterer relationer og forretninger mellem virksomheder. I fodboldsprog kan det oversættes til, at han fra sin position på AGF’s hold som libero og forsvarsgeneral med overblik og myndighed påtog sig rollen at få holdkammeraterne foran sig til at arbejde sammen i et slagkraftigt netværk. Det gjorde han så godt i fire sæsoner, at han var med til at vinde pokalturneringen både i 1992 og 1996, før han valgte at forlade AGF og fortsætte karrieren i FC København og senere videre til den nye fusionsklub, FC Midtjylland. I 2004-2005 vendte han dog tilbage til en halv sæson i AGF, inden han sluttede karrieren på topplan i Fremad Amager.

-Jeg spillede ungdomsfodbold i AIA/Tranbjerg, indtil jeg som 16-årig skiftede til AGF. Og da jeg tre år senere debuterede for divisionsholdet mod Lyngby, var det nogle store støvler, jeg skulle udfylde efter John Stampe som libero. Til gengæld var jeg godt hjulpet med Troels Rasmussen på mål og store, stærke markeringsspillere i midterforsvaret som Kent Nielsen og nordmanden Jan Halvor Halvorsen, siger Martin Nielsen, der også opnåede ni kampe for det danske U/21-landshold.

Martin Nielsen var en af mange talentfulde spillere på træner Peter Rudbæks hold, der var meget tæt på at vinde The Double i 1996, da det blev til sejr i pokalfinalen over Brøndby, der så til gengæld vandt DM-guldet i samme sæson, mens AGF måtte nøjes med sølvmedaljerne. På AGF’s hold var han værelseskammerat med Gunner Lind, mens han på banen tog mange drabelige dueller med angriberen Peter Møller, da han spillede for henholdsvis AaB og FC København. -Vi kunne bløde begge to, når vi forlod banen, men uden for var vi de bedste venner og delte i øvrigt værelse, når vi var med U/21-landsholdet.

Bosman-dommen på tværs

-I den første pokalfinale i 1992 fik jeg desværre kun de sidste 10 minutter, mens Claus Thomsen spillede pladsen som libero. Men i 1996 spillede jeg hele kampen, og vi burde også have vundet det danske mesterskab, for vi var klart det bedste hold i den sæson, selv om det var et stærkt Brøndby-hold. Når jeg forlod AGF som kun 22-årig til fordel for FC København og senere også FC Midtjylland, skyldtes det ganske enkelt, at AGF ikke var tilstrækkeligt konkurrencedygtige økonomisk på det tidspunkt (Bosman-dommen i 1995), hvilket desværre også betød afsked med flere andre gode spillere fra 1996-holdet, siger Martin Nielsen, der ser gode fremtidsmuligheder for AGF, selv om problemerne i forhold til rekrutteringen af de bedste spillere ligner situationen lidt fra 1990’erne.

-Med den store opbakning fra byen og sponsorerne ser jeg fantastiske muligheder for AGF, hvis position er misundelsesværdig for mange andre danske klubber. Men afgørende for fremtiden bliver også evnen til i egne rækker at udvikle talenter, der dels kan se attraktive fremtidsmuligheder på superligaholdet, dels kan sikre en bedre økonomi gennem videresalg. Og så kan det kun være en stor fordel med et nyt og godt fodboldstadion, hvis ellers man kan finde en driftsform, der kan være medvirkende til at styrke AGF’s økonomi yderligere, siger Martin Nielsen.