PER SIMONSEN

LANG TRÆNERKARRIERE

Selv om Per Simonsen er født i Randers under Anden Verdenskrig, tilbragte han langt det meste af sin fodboldungdom i AGF fra han var 10 år og spillede på alle ungdomshold fra drenge- til ynglinge- og talenthold – i øvrigt sammen med sin bedste holdkammerat og gode ven, Jørn Bjerregaard, der efter sit gennembrud på seniorplan rejste til Østrig som professionel. Han fik i øvrigt scoret i en af de to kampe, han spillede for AGF’s divisionshold – i en pokalkamp. Den anden kamp var en opvisningskamp mod Sheffield Wednesday i Aarhus.

-Jørn Bjerregaard og jeg spillede på samme ungdomshold fra drengealderen og op til talentholdet, med hvem vi vandt talentturneringen i 1963 med finalesejr over Lyngby på 5-2 på Aarhus Stadion. Her kom jeg på scoringslisten, og det var i øvrigt revanche for en tabt ynglingefinale to år tidligere, spillet på Risvangen Stadion i Aarhus i 10 cm sne, siger Per Simonsen, der i øvrigt scorede på langskud i sin sidste kamp for AGF, en pokalkamp mod Køge i 1964 på Aarhus Stadion.

På banen var Per Simonsen både innerwing og centerforward i datidens terminologi, men i fodboldkarrieren blev han bedst kendt som en dygtig træner, der også gjorde karriere i DBU, for hvem han opnåede 107 kampe som træner for ungdomslandshold fra U/16 til U/19. Det var også i rollen som assistenttræner i AGF, at han fik en titel som pokalvinder i 1992.

I 1965 spillede Per Simonsen for Viking Rønne i 4. division som udsendt fra Marselis Seminarium til Vestermarie Centralskole, og efter hjemkomsten fra et kibbutzophold i Israel spillede han sæsonen færdig i Viking med oprykning til 3. division.

God fodboldopdragelse

-Senere på året blev jeg ansat som lærer ved Vorup Skole og spillede i 3. division for Vorup FB i 1966. I 1971 fik jeg job som ungdomsskoleinspektør og indledte mit virke som instruktør på DBU’s træneruddannelse. Som træner for drengelandsholdet og senere også U/16 og U/18 havde jeg spillere som Henrik ’Store’ Larsen og Bent ’Turbo’ Christensen på holdet, mens min egen aktive karriere sluttede i 1972, siger Per Simonsen, der betragter Søren Hansen fra Lyngby som en hård modstander, der både var selvtilfreds og vanskelig at spille imod.

-Jeg ser tilbage på AGF som den bedste fodboldklub med nogle fantastiske trænere og ledere i alle mine ungdomsår. Vi fik klar besked på, hvad en rigtig AGF’er skulle kendes på, så jeg vil gerne takke for en fantastisk fodboldopdragelse i AGF, siger Per Simonsen, der råder det nuværende AGF til at ’have tålmodighed, for der er gode muligheder med og ved at anvende og fortsat udvikle egen avl.’