Close

TROELS RASMUSSEN

Troels Rasmussen er Årets Legende i AGF: Fejres forsinket på søndag

Han har spillet hele 500 kampe for AGF mellem 1982 til 1993, hvor han vandt mesterskaber, medaljer og flere pokalturneringer. Han har spillet 35 landskampe Danmark og har repræsenteret sit land ved tre slutrunder. Og scoret fem mål på straffespark.

Troels Rasmussen er en legendarisk målmand i AGF’s fodboldhistorie og i dansk idrætshistorie i det hele taget. Nu bliver den tidligere målmand – der forleden rundede 60 år – hyldet som Årets Legende i AGF for 2020.

” Det betyder meget for mig at modtage denne hyldest. Jeg ser det som en anerkendelse af det, jeg var med til i min tid i klubben. Det er også en anerkendelse af min tid – 80’er tiden, og det er da en stor personlig tilfredsstillelse og glæde, at nogen har peget på mig og ment, at jeg var værdige til den titel, siger Troels Rasmussen, der stadig møder tilhængere, der takker ham for hans indsats og for store oplevelser i AGF-trøjen. ”

” Jeg er glad og ydmyg over, at tilhængerne mener, at jeg har en plads i AGF’s historie. Men det her er også en kåring, der skaber bro mellem fortiden og nutiden, og på mange måder ser jeg den også som en anerkendelse af de resultater, vi nåede i min tid i klubben og en lejlighed til at huske tilbage på en god tid for AGF, siger Troels Rasmussen. “

Årgang: 1982 – 1994
Antal kampe: 500
Titler: 1 mesterskab, 3 pokaltitler
A-Landskampe: 35

LEGENDETRØJE