AGF-UDSTILLING
AGF er en af landets ældste og mest vindende fodboldklubber. Klubbens glorværdige historie kan opleves i en permanent udstilling i Ceres Arena. I ord og billeder og ved hjælp af en lang række effekter foldes historien ud. Fra den spæde start i slutningen af 1800-tallet, over den første guldalder i 1920’erne og guld-holdet i 1950’erne og 60’erne til højdepunkterne i 1980’erne og -90’erne.
MANDEN BAG
Det er AGF’s klubhistoriker Ole Hall, der er ophavsmand til udstillingen. Han har gennem årene samlet effekter til klubbens historiske samling, og en del af dem, kan du nu opleve i museet.
”Vores historiske samling er vokset støt gennem årene, og nu kommer nogle af genstandene frem i lyset. Det er alt lige fra vimpler og trøjer gennem tiden til medaljer, fodboldstøvler, souvenirs og gaver i forbindelse med store europæiske kampe. Det sker jævnligt, at vi får scrapbøger, medaljer og billeder fra ældre spillere eller deres familie, og vi er glade for, at vi nu har fået et lokale, hvor vi kan vise de mange spændende effekter fra klubbens historie frem for alle AGF’ere og fodboldinteresserede i det hele taget.”
– Ole Hall
PRAKTISK INFO
AGF-udstillingen holder åbent i forbindelse med hjemmekampe – nærmere bestemt fra to en halv time før kick off og indtil 30 minutter før kampstart.
Museet kan også åbnes for grupper på ikke-kampdage efter nærmere aftale med Ole Hall, der kan kontaktes på oh@agf-as.dk
Der er gratis adgang.
Har du AGF-effekter, du gerne vil donere til klubbens historiske samling, er du altid velkommen til at kontakte AGF’s Ole Hall på e-mail: oh@agf-as.dk eller 51 57 32 34.
TIDSLINJE
1880
Aarhus Gymnastikforening stiftes den 28. september 1880 med disciplinerne gymnastik, fægtning og hugning på programmet. Klubbens første formand er kaptajn Ferdinand Baumann, der deltog i det blodige slag ved Dybbøl Mølle 18 år tidligere. I 1897 oprettes en atletikafdeling, i 1902 fulgte tre nye afdelinger: fodbold, damegymnastik og svømning, og i 1905 en tennisafdeling.
1902
Harald Marinus Lind (1875-1960) er en mand, som AGF skylder meget. Han, der var medlem af AGF i 69 år, var gymnast, men også initiativtager til oprettelsen af seks afdelinger i klubben, blandt andet atletik, tennis, svømning og ikke mindst i 1902 en afdeling for det nye fænomen, fodbold. Han var målmand i AGF’s allerførste fodboldkamp den 2. november 1902 og sad i 22 år som sekretær og kasserer i hovedforeningen. H. M. Lind var æresmedlem, indehaver af AGF’s hæderstegn i guld og ridder af dannebrogsordenen.
1908-09
Blot seks år efter at fodboldafdelingen er oprettet, er AGF blandt de bedste hold i Jylland. I 1908 er holdet i sin første finale om det jyske mesterskab og hjemfører den første triumf ved at vinde 3-2 over Ringkøbing IF på en fodboldbane der lå, hvor Kommunehospitalet i dag ligger. Triumfen gentages året efter med en 3-0-sejr i en kamp, der fandt sted tre uger efter den første finalekamp der sluttede 0-0.
1911
Aarhus Kommune overdrager AGF et område ved Dalgas Avenue til idrætsanlæg, med en klausul om at AGF selv skal bekoste udgifterne ved at gøre arealet egnet til formålet. Som klubhus overtager klubben den bygning, der var brugt som kontor for Landsudstillingen i 1909. Bygningen skilles ad i tre dele og trækkes af medlemmer hen på anlægget, der bliver klubbens hjemsted de næste 32 år. På banerne spiller førsteholdet sine turneringskampe, indtil Aarhus Stadion bliver indviet i 1920.
1919
AGF vinder igen det jyske mesterskab efter en finalekamp i Horsens, hvor holdet slår Vejle Boldklub med 4-1. På AGF’s hold er flere spillere, som de kommende år er med til at bringe AGF op blandt de førende fodboldklubber i provinsen og til finalerne om danmarksmesterskabet.
1921
AGF’s første gyldne periode, hvor holdet bliver såvel jysk mester som provinsmester i 1921, 1923 og 1925. Som provinsmester spiller holdet disse år finale om danmarksmesterskabet, som dog alle tabes. På Aarhus Stadion, som er indviet tre år tidligere, er AGF-holdet i 1923 klar til finalen på Aarhus Stadion om Danmarksmesterskabet, en finale som holdet imidlertid taber med 0-3 til AB.
1927
I kvalifikationskampen om deltagelse i den nyoprettede Danmarksturnering vinder AGF 4-2 over AAB, og AGF er dermed blandt de 20 klubber, der deltager i den allerførste Danmarksturnering, som er sæson 1927/28. AGF er sammen med AB de eneste klubber, der i samtlige sæsoner siden da har deltaget i Danmarksturneringen.
1933
Som det første jyske hold er AGF blandt de tre øverste i den nye Danmarksturnering, da holdet slutter som nummer tre efter Boldklubben Frem og B 1903. På AGF- holdet er landsholdsspilleren Søren Jensen og kommende landsholdsspillere som Orla Laugesen, Agner Pedersen og Carl Lundsteen. De tre sidstnævnte deltager året efter i det udvalgte jyske holds sagnomspundne 6-3-sejr på Aarhus Stadion over Københavns udvalgte hold, der stort set var identisk med landsholdet.
1935-44
I 1935 køber AGF en 10 tønder land stor mark et godt stykke uden for Aarhus, området som i dag kendes som Fredensvang og AGF’s klubanlæg, og som fra 1935 til 1942 drænes og planeres. Fra 1940 indsamles der blandt klubbens medlemmer og venner økonomiske midler til at opføre klubhuset, som indvies i 1942. AGF bliver dermed den første baneejende klub i Jylland.
1945
AB-AGF, finalen om Danmarksmesterskabet. Seks uger efter befrielsen mødtes AGF og AB i slutkampen om Danmarksmesterskabet. Kampen var henlagt til Københavns Idrætspark (AB’s hjemmebane) og var en spændende kamp, der sluttede 1-1 efter AGF havde ført. En helt ny kamp skulle afvikles, og DBU bestemte, trods protester fra AGF og JBU, at kampen atter skulle afvikles i Københavns Idrætspark og ikke i Aarhus. Denne kamp tabte AGF med 3-2 efter at have ført 2-1. Med Idrætsparkens hovedtribunes karakteristiske søjler som baggrund, stiller AGF’s hold op til fotografering, inden den første slutkamp mod AB.
1954
Efter at have indledt sæsonen som et upåagtet hold, voksede AGF-spillerne i løbet af sæsonen og i turneringens sidste spillerunde, i den afgørende kamp mod AB, der da lå nummer 2, vandt AGF 3-1 i overværelse af 35.000 tilskuere i en solbeskinnet Københavns Idrætspark og bliver dansk mester for første gang. Ved hjemkomsten til Aarhus ved midnat ventede på banegården tusindvis af aarhusianere på spillerne og fulgte dem til rådhuset, hvor spillerne på balkonen hyldes for deres præstation. Få dage efter at have vundet mesterskabet var AGF med samme 11 spillere i finalen i DBU’s nyoprettede landspokalturnering, hvor modstanderen var Aalborg Chang. AGF vandt 4-0, og AGF havde dermed vundet The Double, både mesterskab og pokalturnering i samme sæson. Holdets anfører Aage Rou Jensen blev kåret til pokalfighter, eller som der stod på erindringspokalen: ”For særlig god indsats i DBU’s Pokalfinale”
1955
Europacuppen – i dag Champions League – oprettes i 1955, og AGF bliver den første danske klub, der deltager i turneringen, hvor holdet møder det franske mesterhold og samme sæsons finaledeltager, Stade de Reims. Hjemmekampen, der blev afviklet i Københavns Idrætspark, da Aarhus Stadion ikke havde projektørlys, tabte AGF med 0-2, mens udekampen sluttede 2-2. AGF’s mål blev scoret af Erik Jensen, der dermed blev den første målscorer for en dansk klub i Europacuppen, og Henning Bjerregaard.
1955-56
GF vinder for andet år i træk det danske mesterskab og atter afgøres mesterskabet i en kamp mod AB, denne gang på Aarhus Stadion, hvor AGF sejrer med 4-1. Med ryggen til vesttribunen venter AGF’erne på at få overrakt mesterskabspokalen.
1960
Hele Danmark følger i radioen eller i fjernsynet Danmarks semifinalekamp mod Ungarn ved de olympiske lege i Rom og en generation af danskere husker øjeblikket, da AGF’s målmand Henry From redder et ungarsk straffespark og baner vejen for den danske 2-0-sejr og finaledeltagelse. Finalen taber Danmark med 1-3 til Jugoslavien. I alle kampene vogter AGF’s Henry From det danske mål, mens klubkammeraten Hans Christian Nielsen indtager positionen som centerhalfback, det vil sige midterforsvarer.
1961
Efter sejre over Frederikstad og Legia Warszawa møder AGF i kvartfinalen i Europacuppen Europas stærkeste hold, Benfica. Som optakt til kampen er AGF på træningslejr i Madrid, hvor man låner Real Madrids hjemmebane Bernabéu til træning. AGF taber udekampen til Benfica med 1-3 i overværelse af 57.000 tilskuere og hjemmekampen med 1-4 foran 21.000 på Aarhus Stadion. To måneder efter mødet med AGF vinder Benfica Europacupfinalen.
1965
På Københavns Idrætsparks knoldede bane vinder AGF DBU’s landspokalfinale med 1-0 over KB på et mål af Karsten Pedersen og AGF vinder dermed pokalen for femte gang. Kampen var hårdt spillet og der blev givet hele to advarsler i kampen, hvilket dengang var usædvanligt. AGF-holdet var Bent Martin, Bent Wolmar, Arne Sørensen, John Amdisen, Kaj Holst-Mikkelsen, Søren Pedersen, Karsten Petersen, Ove Sørensen, Jørn Bjerregaard, Henning Enoksen og Verner Hermansen.
1978
Betalt fodbold indføres i dansk fodbold, og AGF tegner ved hjælp af et forøget sponsorat fra hovedsponsoren Bruun & Sørensen klubbens første spillerkontrakter med 18 spillere, blandt andet John Stampe, Michael Hyldgaard, Kim Ziegler, Ole Wendelbo, Kurt Ross og Frank Olsen. Kontrakterne er med lønninger på mellem 1.000 og 2.500 kroner om måneden, og spillerne har fortsat fuldtidsarbejde ved siden af fodbolden.
1986
Dansk mester. Efter 24 kampe uden nederlag vinder AGF i tredjesidste spillerunde det danske mesterskab med en 1-0-sejr på udebane over Herfølge Boldklub og slutter sæsonen med et forspring på 4 point til Brøndby og med 6 point til Næstved IF på de følgende pladser.
1987
Solen var ikke gæst, da AGF og AaB en regnfuld Kristi himmelfartsdag mødtes i DBU’s Pokalfinale. I en finale hvor AGF havde kontrol hele kampen hjemførte AGF pokalen på mål af Jan Bartram (straffe), Jan Lauridsen og en flot scoring af Karsten Christensen, der også blev kåret til pokalfighter. Holdet var Troels Rasmussen, John Stampe, Henrik Jespersen, Bjørn Kristensen, Bent Wachmann, Morten Donnerup, Per Beck Andersen, Karsen Christensen, Jan Bartram, Lars Lundkvist, Jan Lauridsen, Thomas Andersen, Allan Reese.
1988
AGF vinder for syvende gang DBU’s landspokalfinale ved i et pokaldrama at besejre Brøndby IF med 2-1. Erik Soler bringer AGF foran, inden Brøndby udligner. I den forlængede spilletid scorer anfører Lars Lundkvist sejrsmålet for AGF, og Troels Rasmussen kåres til pokalfighter. AGF’s hold var: Troels Rasmussen, Bent Wachmann, Bjørn Kristensen, John Stampe, Thomas Andersen, Morten Donnerup, per Frimann, Erik Solér, Karsten Christensen, Frank Pingel, Lars Lundkvist, Jan Lauridsen.
1992
I overværelse af 20.000 tilskuere på et solbeskinnet Aarhus Stadion hjemfører AGF for ottende gang landspokaltrofæet ved i finalen at slå favoritterne B 1903 med 3-0 efter 2-0 ved pausen. Finalen huskes især for Bo Harders fantastiske helflugter til 1-0, inden Søren Andersen og Palle Sørensen cementerer sejren. Kampen var henlagt til Aarhus på grund af ombygning af Københavns Idrætspark. AGF-holdet, der havde Lars Lundkvist som cheftræner, var: Troels Rasmussen, Erik Madsen, Kent Nielsen, Claus Thomsen, Jan Halvor Halvorsen, Lasse Skov, Claus Christiansen, Stig Tøfting, Bo Harder, Torben Christiansen, Søren Andersen, Martin Nielsen og Palle Sørensen.
1996
36.000 tilskuere er mødt op i Parken til pokalfinalen mellem AGF og Brøndby og de ser AGF afgøre finalen med to scoringer i 1.-halvleg af Peter Degn og Stig Tøfting, der tillige kåres til pokalfighter. AGF-holdet var Lars Windfeld, Torben Piechnik, Martin Nielsen, Gunner Lind, Lennart Bak, Peter Degn, Stig Tøfting, Johnny Vilstrup, Henrik Mortensen, Thomas Thorninger, Dennis Siim, Håvard Flo, Nocko Jokovic og Claus Struck.
2006
Efter 29 år i den bedste danske fodboldrække rykker AGF ud af SAS Ligaen. Et 0-1-nederlag mod SønderjyskE besegler endegyldigt AGF’s skæbne. Samme skæbne overgår klubben i 2010 og 2014, hvor det også bliver til skuffende nedrykninger fra landets bedste fodboldrække.
2007
Efter nedrykningen i 2006 bliver det til en hurtig tilbagevenden til landets bedste fodboldrække. Oprykningen sikres i næstsidste runde på udebane mod Kolding. Også ved de to næste nedrykninger i 2010 og 2014 lykkes det med det samme at rykke tilbage i Superligaen.
2010
Tre AGF’ere - Martin Jørgensen, Jakob Poulsen og Benny Feilhaber - udtages til VM i Sydafrika - og alle tre får spilletid under slutrunden. For Martin Jørgensen er det den femte slutrunde, han er til. Den første var VM i Frankrig i 1998, hvor han stod bag Danmarks første mål i kvartfinalen mod Brasilien. I alt opnår han 102 landskampe.
2012
AGF-angriberen Aron Johannson tegner sig i kampen den 27. august 2012 mod AC Horsens for det hurtigste hattrick i superligaens historie, da han inden for tre minutter og 50 sekunder scorer tre gange, i det 32., 33. og 36. minut, og han føjer yderligere et mål til sin flotte præstation i 2. halvleg. Han er den første AGF’er til at score fire mål i superligaen, siden Håvard Flo gjorde det mod Viborg i 1996.
2016
AGF kvalificerer sig for første gang i 20 år til finalen i DBU’s Pokalturnering, hvor modstanderen er FC København på deres hjemmebane i Parken. AGF får en enestående og bevægende opbakning af 20.000 fans, hvoraf mange inden kampen samles i Fælledparken uden for stadion. Efter en lige finalekamp må fansene dog acceptere et nederlag på 1-2 efter 1-1 ved pausen. Morten Duncan Rasmussen scorer AGF’s mål.
2018
I begyndelsen af 2017 blev AGF’s gamle klubhus nedrevet, og den 16. juni 2018 kan det ny klubhus til 33 millioner kroner indvies. Klubhuset på 1800 kvadratmeter er udstyret med moderne faciliteter som stort styrketræningslokale, restitutionsbade og players’ lounge tillige med en stor café, vaskeri, kontorer, mødelokaler og naturligvis mange omklædningsrum.

Tre AGF’ere – Martin Jørgensen, Jakob Poulsen og Benny Feilhaber – udtages til VM i Sydafrika – og alle tre får spilletid under slutrunden. For Martin Jørgensen er det den femte slutrunde, han er til. Den første var VM i Frankrig i 1998, hvor han stod bag Danmarks første mål i kvartfinalen mod Brasilien. I alt opnår han 102 landskampe.