UFFE JAKOBSEN

FRA FODBOLDINVALID TIL RESTAURATØR

For vestjyden Uffe Jakobsen blev en uheldig udgang på en kort AGF-karriere omsat til en heldig og succesfuld indtræden i en helt anden tilværelse som restauratør, der har sat sit meget tydelige præg på den århusianske restaurationsbranche. Kun to år blev det til som en boldsikker, kreativ og målfarlig midtbanespiller, før en kronisk skade og en erklæring som fodboldinvalid i 1991 tvang den tidligere Esbjerg-spiller ud på det civile arbejdsmarked. Fem år senere åbnede han med Café Viggo den første af mange caféer på Åboulevarden i Aarhus midtby, og i 2022 er status på den front, at han sammen med hustruen Inge Jakobsen foruden Café Viggo også ejer og driver Römer, Restaurant Grappa, to gange Grappa Piccolo og to gange Grappa Delli – dels i midtbyen, dels i Risskov.

-Jeg kom fra Esbjerg til AGF for at prøve, hvor langt jeg kunne nå i den professionelle fodboldverden, men da jeg blev tvunget ud i et tidligt karrierestop allerede som 24-årig, skulle jeg finde noget andet at beskæftige mig med. Efter et længere tilløb blev det til starten på Café Viggo. Inspirationen til at starte i restaurationsbranchen kom egentlig fra mit lokale kendskab til Esbjergs tidligere landsholdsspiller, Jens Jørn Bertelsen, der havde åbnet en italiensk restaurant i byen. Den blev senere til Jensens Bøfhus, men den italienske madkunst havde inspireret mig så meget, at det siden er det, vi har satset på med vores restauranter i Aarhus, siger Uffe Jakobsen.

Fra Esbjerg til Aarhus

Efter ungdomsfodbold i landsbyen Lunde ved Esbjerg skiftede Uffe Jakobsen til Esbjerg fB som 15-årig og udviklede sig straks til et af klubbens store talenter. Som 22-årig valgte han i 1989 at skifte til lidt mere professionelle tilstande i AGF, hvor han straks fra start prægede et ellers godt besat hold med stærke profiler som bl.a. Marc Rieper, Bent Wachmann og John Stampe, som i øvrigt blev Uffe Jakobsens værelseskammerat på rejserne. Når Uffe Jakobsen tænker tilbage på den forholdsvis korte tid i AGF uden store trofæer, falder hans tanker også på den daværende topdommer Kim Milton, der var med til at sætte sit præg på spillerens oplevelser.

-Ikke at Kim Milton skal have skylden for den triste afslutning på min karriere, men af en eller anden grund har vi nok irriteret hinanden undervejs, for han var den dommer, der har givet mig flest gule kort, og jeg brød mig ikke om hans måde at dømme på. Efter min opfattelse havde han for ’lange ører,’ og det var ofte det, der kastede gule kort af sig, for det var ikke de grimme frispark, der var min spidskompetence. Men jeg var nok også forfærdelig at høre på! Han var i øvrigt også dommer i den kamp mod Frem den 21. april 1991, da jeg fik den skade, der blev optakten til mit karrierestop. Jeg følte mig snydt for et straffespark i situationen, hvor jeg pådrog mig den skade, jeg i første omgang troede var en forstrækning. Det viste sig senere at være kronisk betændelse omkring siddeknoglen, og efter flere operationer og alternative behandlinger i forsøget på at vende tilbage måtte jeg give op efter tre års forgæves kamp, siger Uffe Jakobsen.

Medlem af bestyrelsen

-Havde det været i dag med flere professionelle behandlere i klubbens stab, kunne det måske være gået anderledes. Heldigvis er der nu et langt bedre set up i staben af fysiske trænere, behandlere og kostvejledere. Når jeg ser tilbage på det, trænede vi nok også forkert og for hårdt helt tilbage i Esbjerg-tiden kombineret med løbetræning i forkerte sko o.s.v., siger Uffe Jakobsen, der som medlem af bestyrelsen i AGF’s professionelle afdeling gennem snart otte år har et medansvar for klubbens sportslige og kommercielle udvikling.

-Generelt synes jeg, vi har lagt på i udviklingen de seneste år, men vi skal fortsat bygge på kontinuerligt, hvis vi skal gøre os håb om at følge med, selv om vores budget kun er en fjerdedel af FC Københavns og en tredjedel af FC Midtjyllands. Trods skuffelsen i 2021/2022-sæsonen synes jeg, der er mange ting, der peger i den rigtige retning, så jeg tror på en hurtig vending til det bedre.